Beina leiš į efnisyfirlit žessarar sķšu

Lošna

Latķna: Mallotus villosusLošnur
Enska: Capelin
Danska: Lodde
Fęreyska: Lošnasild
Norska: Lodde
Žżska: Lodde
Franska: Capelan

Karllošnan hefur mun stęrri raufarugga en kvenlošnan og er yfirleitt nokkuš stęrri
Lifnašarhęttir

Fyrir nokkrum įratugum var lķtiš vitaš um lošnu, nema hvaš aš hśn barst ķ feiknastórum torfum upp aš Austurlandi į vetrum. Um mišjan 7. įratugin hófust sķšan veišar į žessum fiski og nokkrum įrum sķšar var hśn oršin einn mesti nytjafiskur Ķslendinga.

Lošnu er aš finna ķ nyrstu höfum jaršarinnar žar sem hśn er mjög śtbreidd. Hśn er t.a.m. ķ Hvķtahafi, Barentshafi, viš N-Noreg, Ķsland, Gręnland og einnig er hśn noršan Kanada. Ķ Kyrrahafi var tališ aš um ašra tegund vęri žar aš ręša, en nś er almennt tališ tegundin sé sś sama. Ķ N-Atlantshafi og Barentshafi eru fjórir sjįlfstęšir lošnustofnar.

Lošnan er uppsjįvarfiskur sem leitar til botns į grunnsęvi til žess aš hrygna, en aš mestu leyti er hśn langt noršur ķ höfum ķ leit aš ęti. Fęša lošnunnar eru żmiskonar svifdżr s.s. krabbaflęr, ljósįta, pķlormar, fiskaegg og seiši.

Lošnan hrygnir aš mestu leyti viš S og SV-strönd Ķslands, frį Hornafirši og vestur į Breišafjörš, en eitthvaš mun žó vera um aš hśn hrygni śt af Vestfjöršum og viš N og NA-land. Hrygningin hefst um mįnašarmótin febrśar/mars og stendur fram ķ aprķl viš S og SV-ströndina, en seinna į noršursvęšinu. Um og upp śr įramótum er ašalhrygningagangan noršur af Melrakkasléttu, ķ janśar er hśn śt af Austfjöršum og er sķšan viš Stokknes ķ byrjun febrśar. Hrogn lošnunnar lķmast viš steina og skelbrot į botninum. Tališ er aš lošnan drepist aš langmestu leyti aš hrygningu lokinni, en žó mun eitthvaš vera um aš kvenlošna hrygni tvisvar en karllošnan er ekki talin lifa af nema eina hrygningu.

Lošnan vex mjög hratt og er oršin 9-14 sm tveggja įra, žriggja įra er hśn oršin 13-17 sm og fjögurra įra er hśn 15-19 sm aš lengd. Ķslenska lošnan veršur ekki eldri en fjögurra įra, nema meš örfįum undantekningum. Kynžroska veršur hśn stöku sinnum tveggja įra, en flestar nį kynžroska žriggja eša fjögurra įra. Lošnan ķ Barentshafi veršur eldri og hrygnir 4-5 įra og lošnan viš Gręnland og Kanada veršur enn eldri.

Lošnan er fęša margar dżra eins og hvala, sela, fugla og hśn er mikilvęg fęša žorsksins og grįlśšunnar.
(Heimild: Ķslenskir fiskar eftir Gunnar Jónsson, Fjölvi 1992).


Skipting lošnuafla eftir veišarfęrum įriš 2003Veišarfęri

Lošna veišist aš langmestu leyti ķ nót, žaš er fyrst sķšustu įrin sem flotvarpa hefur veriš notuš viš veišar į henni.

Lošnuveišar ķslenskra skipa įrin 1999 til 2003

Lošnuveišar

Lošnuveišar ķslenskra skipa uršu mestar 1997 eša rśmlega 1,3 milljónir tonna, en mešaltalsafli sķšustu 10 įra hefur veriš um 830 žśsund tonn. Lošnuaflinn hefur sveiflast mjög frį žvķ veišar hófust um 1963, eša allt frį žvķ aš vera nįnast enginn ķ aš vera um og yfir eina milljón tonna. Žessar sveiflur žekkjast ķ öšrum lošnustofnum og hefur žaš gerst aš aš veišar hafa brugšist bęši viš Noreg og Kanada į sama tķma og žį hafa Ķslendingar notiš góšs af žvķ og setiš einir aš mikilvęgasta markašnum, Japan, fyrir frystar lošnuafuršir.


Lošnuveišar ķslenskra skipa įrin 1943 til 2003

Megin žungi lošnuveišanna er ķ febrśar og mars eins og sést į myndinni, en žį er 60-70% af įrsaflanum landaš.

Lošnuafli eftir mįnušum 2001-2003

 

Hlutur lošnu ķ heildarafla 2003Lošnan er sś  tegund sem veišist ķ langmestu magni hér viš land, en aftur į móti er veršmętiš minna, eša um 8% af heildarveršmętum sjįvarafurša įriš 2003. 

   Hlutur lošnu ķ veršmęti įriš 2003

 

 

 

Hvaš varš um lošnuna 2003Lošnuafuršir

Lošnan fór aš langmestu til bręšslu įriš 2003 og žaš sama į viš flest įr.  Žaš er mjög hįš markašsašstęšum og lošnuvertķšum hverju sinni viš Noreg og Kanada hve mikiš af lošnu er fryst.

Mjög fįar afuršir eru framleiddar śr lošnu ašrar en mjöl og lżsi. Žó eru framleiddar, auk heilfrystrar lošnu, nokkrar geršir kavķars śr lošnuhrognum. En žaš er sś gerš kavķars sem hentar t.d. fyrir Gyšinga žar sem žeir mega ekki borša afuršir śr fiskum sem ekki eru meš hreistur eins og t.d. grįsleppu og styrju.

Lošnumjöl er sś afurš sem framleidd er ķ mestu magni og fer mjöliš mest ķ fóšurframleišslu fyrir fiskeldi, enda er stęrsta višskiptalandiš Noregur sem nżtir žaš einkum til aš bśa til laxafóšur.

Lošnulżsiš fer eins og mjöliš mest til fóšurframleišslu fyrir fiskeldi, og til Noregs fer mest af lżsinu.

Žaš er ekki lengur bara fryst lošna fyrir Japansmarkaš; įriš 2000 fór mest af lošnunni til landa fyrrum Sovétrķkjanna eša um 62% af magninu. 

Lošnuhrognin fara aš langmestu leyti til Japans. Hrogn sem seld eru til annarra landa eru aš mestu notuš til framleišslu į kavķar.  Ķ śtflutningsskżrslum er talaš um “nišursošin” hrogn, en ešlilegra vęri aš tala um nišurlögš hrogn žar sem hér er um aš ręša kavķar, sem er ķ besta falli gerilsneyddur.

 

Helstu markašslönd lošnuafurša 2003

 

Nęringargildi lošnu

Nęringarefnataflan hér fyrir nešan er bara fyllt aš hluta žar sem ekki liggja fyrir fleiri nišurstöšur.

Nęringarefnatafla fyrir lošnu

Til baka, Senda grein, Prenta greinina

 

 

Leit



 
 
efnisyfirlit sķšunnar

žetta vefsvęši byggir į eplica. eplica cmscms - nįnari upplżsinga į heimasķšu eplica.